Birgitte Jeanette Andersen

By Næstved
Alder 55 år
Stilling Farmakonom
Arbejdssted Køge Torvets apotek, Køge Stations apotek og Solrød apotek
Opstilling

Stiller op som: Bestyrelsesmedlem

Præsentation af kandidat

Bestyrelsesmedlem
Kandidat præsentation af farmakonom Birgitte Jeanette Andersen, 55 år.

Jeg er blevet opfordret til, at stille op til bestyrelsen for Pensionskassen for Farmakonomer; ”En der ser opgaverne med friske øjne, er skarp, en der ikke har direkte kontakt med Farmakonomforeningen og som hverken er ung eller pensioneret”. Jeg takker JA, og hvorfor gør jeg det? Det er vigtigt, at afkastet af de tiltag der bliver besluttet i bestyrelsen, er højt, så der er pension til alle medlemmer som lovet. Når jeg påtager mig en opgave, får den min fulde opmærksomhed, og jeg spørger ind når jeg undres, og jeg tør gøre det, også hvis svaret er ”sådan er det bare og det plejer vi”, - for er det også det? Og kan det påvirkes? Jeg holder fast i mine holdninger, men ikke mere end, at jeg også lytter på andres holdninger, inden beslutningen tages.

Jeg har spurgt mit netværk af farmakonomer, hvad de mener om mig og det arbejde jeg vil påtage mig: ”Du har entusiasme, kan lide at gøre en forskel, trives i store forsamlinger, du har tiden, du tør sige dine meninger og du vil forvalte pengene på bedste vis, så det kommer til gavn for alle medlemmer”, svarer farmakonom Fie Ketager. Og: ”Du er en person som, når du er med i noget, så er det med 100%. Du er velformuleret i dine holdninger, velforberedt til møder og medvirkende til mange gode drøftelser. Og du er ikke tilbageholdende med, at sige din mening på en behagelig måde med et glimt i øjet”, svarer farmakonom Mona Bjørngaard. Og: ”Du kender mange mennesker - i som uden for faget – du har en stor berøringsflade, som du vil gøre brug af i arbejdet”, svarer farmakonom Liselotte Kanstrup Krogh.

Jeg startede i faget i 1982, LIF uddannet i 2005 og har arbejdet i medicinalindustrien, FIP deltager i 2016, bor i Næstved og arbejder på Køge Torvets apotek, Køge Stations apotek & Solrød apotek. Håber du vil støtte op om mit kandidatur – Pigen med det røde hår – min ynglings melodi af Dodo and the Dodos.