Ulla Annelise Feltsen

By Skibby
Alder 57 år
Stilling Farmakonom
Arbejdssted Roskilde sygehusapotek
Opstilling

Stiller op som: Bestyrelsesmedlem/bestyrelsessuppleant

Præsentation af kandidat

En bestyrelsesplads i Pensionskassen for Farmakonomer har i mange år været en drøm. Nu syntes jeg, det er tiden, hvor jeg opstiller.
Jeg er født og opvokset på Lolland. I mit barndomshjem er jeg opdraget med et af de store ord: Retfærdighed. Siden jeg fandt ud af, der var noget der hed arbejdsmarkedet, har jeg kæmpet for retfærdighed. Fagpolitik har altid været en del af mig. I 9 år har jeg siddet i Industrusektionens bestyrelse for Farmakonomer. Her har jeg lært bestyrelsesarbejdet, på den allerbedste måde, at kende. Sidste år blev jeg valgt ind i bestyrelsen for Offentligt ansatte Farmakonomer. Vildt spændende at repræsentere Region Sjællands sygehuse med så mange Farmakonomer. Det er jeg stolt af. Herudover har jeg i mange år sidder i en Kunstbestyrelse.
I vores pensionskassebestyrelse er jeg sikker på, jeg kan gøre en forskel. Økonomi er en af mine kæpheste, og mit hovedformål med en evt. fremtid i bestyrelsen, vil være, det størst mulige afkast til medlemmerne. Samtidig vil jeg skabe værdi for farmakonomers pension, hvor vi i bestyrelsen spiller hinanden gode.
Jeg er 57 år og ansat på Roskilde sygehusapotek i produktionen. Har brugt min uddannelse meget bredt på sygehus- og privat apotek samt i Medicinalindustrien. Privat bor jeg i Skibby, hvor jeg dyrker yoga, løb, cykling og svømning i det små. Rejser verden rundt på ferie. Billedet er fra Peru.
Fortsat god sommer til alle.